02/07/2024 0 Kommentarer
Brodermordet i moderne tid
Brodermordet i moderne tid
# prædikener

Brodermordet i moderne tid
Når vi læser et stykke moderne skønlitteratur, kan vi godt få en fornemmelse for, at vi vist har hørt eller læst noget lignende i en helt anden sammenhæng. Og ikke sjældent har den anden sammenhæng vist sig at være en fortælling fra Bibelen, som ikke kun har en autoritet som helligtekst indenfor kirken. Den er, som lektor David Bugge påpeger i en af sine mange artikler om kristendom og litteratur, også fælleseje – et kulturgrundlag, som forfatterne ofte lader sig inspirere af. De bibelske fortællinger bliver ofte benyttet som forlæg, som forfatterne enten videredigter, omdigter eller moddigter. Fortællingen om Kain og Abel, brodermordsfortællingen, er en af de fortællinger, som de ofte har ladet sig inspirere af, og det har udmundet sig i nogle særdeles interessante videre – og omdigtninger af det bibelske forlæg.
Forfatterne er ofte blevet inspireret af de eksistentielle grundtemaer, som gør sig gældende: jalousi, brodermord og fordrivelse. Dertil kommer, at den bibelske tekst er så komprimeret, at den ligefrem indbyder til en digterisk bearbejdning. Der er mange spørgsmål, som bliver ubesvarede: Hvorfor foretrækker Gud Abels gave fremfor Kains? Hvordan tog Adam og Eva det, da de modtog beskeden om, at de havde mistet deres to sønner? Hvordan formede livet sig for Kain efter brodermordet?
Allerede i de nytestamentlige skrifter er der eksempler på, hvordan forfatterne har ladet sig inspirere af den gammeltestamentlige fortælling. Drabet på den retfærdige Abel bliver anset for at være en præfiguration/foregribelse af drabet på den retfærdige Jesus mange år senere. Sådanne teologiske tolkninger kan der gives mange eksempler på op igennem historien.
Men i moderne tid sker der en forskydning i retning mod det psykologiske. Det strengt teologiske glider i baggrunden og man begynder at interessere sig for de psykologiske aspekter af sagen, som alle – både troende og ikke troende kan forholde sig til. I den moderne om- og gendigtning af den bibelske historie indtager Kain hovedrollen, og bliver et symbol på den skyld, jalousi og begær efter mere, der kan opstå i det mellemmenneskelige forhold.
Kain som skyldens symbol får fornyet aktualitet i efterkrigstiden, hvor man er voldsomt mærket af de myrderier, der fandt sted i første og anden verdenskrig. Brodermordet er ikke kun en bibelsk myte. Det sker også i dag og i en endnu større skala, fordi vi med tiden har udviklet metoder til at slå hinanden ihjel på en særdeles effektiv måde. I sin disputats om Martin A. Hansens forfatterskab, udpeger Thorkild Bjørnvig to værker, som med udgangspunkt i den gammeltestamentlige tekst, anklager de stridende nationer for at begå brodermord mod hverandre.
Vi kan måske undre os over, hvorfor Hansen kalder verdenskrigen for et brodermord. Det kan der gives flere svar på. I krigen slår vi vores medmennnesker ihjel, og det kan vi ikke løbe fra. Ja i mange tilfælde er fjenden ligefrem et broderfolk, nogen som vi deler historie og ophav med. Tænk blot på alle de gange, hvor vi har været i krig med svenskere og tyskere.
Der kan være nok så mange politiske grunde, der taler for, at det kan være nødvendigt at slå de andre ihjel i en krig. I det her spil må vi også tage højde for vores egen sikkerhed og førlighed. Men det er en dårlig vej at bevæge sig ned ad, og uanset hvad, så ændrer det ikke ved, at et drab er et drab. Den russiske soldat er også nogens søn, mand og far og bror. Martin Andersen Nexø skrev i mellemkrigstiden en novelle med titlen ”Brodermorderen”, hvor vi møder landsoldaten Holz, der mod sin vilje er blevet placeret ved frontlinjen og nægter at skyde mod fjenden, fordi han netop har blik for, at der bag fjendens uniform er et menneske. Nogens søn, mand og far. En som på mange måder er ligesom Holz – ja en slags bror – og brødre kan vi som bekendt ikke slå ihjel. For hvis vi gør det, vil deres blod råbe til os fra jorden og vi vil som Kain for evigt være mærket af det.
Men det er også et brodermord på en anden måde. Årsagen til at Kain slår Abel ihjel er en jalousi over, at Gud tager imod Abels offergave og afviser Kains. Hvorfor, kan vi ikke vide. Vi må nøjes med at konstatere, at der er en forskelsbehandling, som bliver fatal. Det er denne forskel, som Kain ønsker at fjerne, således at han kan rykke op forrest i bussen. Det er et godt eksempel på, at vi som mennesker er meget optagede af vores egen placering i hierarkiet. Vi vil være de største, have de største privilegier, nyde stor anseelse og have magt, og vi skyer ingen midler for at opnå alt det her – ikke engang våben. Drivkraften i enhver krig – både de kolde og de varme – er netop vores begær efter at være den største og mest magtfulde. Når først dette kainitiske begær efter magt og herlighed tager overhånd, så er det, at ulykken indtræffer og brodermordet bliver en realitet.
Midt i denne oprustning kan det være godt at minde sig selv og hinanden om, hvorfor vi egentlig er her, og hvad vores opgave i grunden er. Jesus siger det klart og tydeligt i dag: Det kan godt være, at verdens herskere kæmper en indædt kamp om at være den største. Men sådan skal I ikke være. Den ældste skal være som den yngste og lederen som den, der tjener. Således får Jesus pustet luften af ballonen før det hele springer i luften. Begæret efter magt, storhed og herlighed bliver med Jesu ord erstattet af en ydmyg forpligtelse til at se den anden som en bror, der ikke skal smadres, men styrkes.
At anse hinanden som brødre og søstre, der skal styrkes, er også vores forpligtelse her i 2022. Gud hjælpe os dertil.
Kommentarer