Stillingsopslag for gravermedhjælper ved Gudbjerg, Gudme og Brudager kirker (GGB)

Stillingsopslag for gravermedhjælper ved Gudbjerg, Gudme og Brudager kirker (GGB)

Stillingsopslag for gravermedhjælper ved Gudbjerg, Gudme og Brudager kirker (GGB)

# Nyheder

Stillingsopslag for gravermedhjælper ved Gudbjerg, Gudme og Brudager kirker (GGB)

Gravermedhjælper ved Gudbjerg, Gudme og Brudager kirker (GGB)

En stilling som gravermedhjælper på 33 timer pr. uge ved GGB kirker er ledig pr. 1. april 2024 eller hurtigst muligt derefter. GGB pastorat hører under Svendborg Provsti.

Stillingen er en helårsstilling.

Trives du med at arbejde i det fri og med stor indflydelse på egen arbejdsdag, så er denne stilling måske noget for dig. GGB kirkerne er smukke landsbykirker fra middelalderen. Ud over kirkegårdene er der også en sognegård med udenomsarealer og en smuk gammel præstegård med tilhørende have.

Vi søger en selvstændig og serviceminded person, der er interesseret i at indgå i et team med vores nuværende gravere. Du skal have gode evner til at samarbejde bredt med det øvrige personale, kirkens besøgende og menighedsrådet.

 

Arbejdsopgaverne vil blive fordelt mellem gravere og gravermedhjælpere. Graverne har det daglige ansvar for fordeling af arbejdsopgaverne, som bl.a. består i at:

  • Varetage og være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse og udvikling
  • Varetage begravelser og bisættelser.
  • Fungere som kirketjener ved gudstjenester og kirkelige handlinger
  • Vedligeholde arealerne omkring kirkerne, præste- og sognegård
  • Rengøre kirkerne, de offentlige toiletter og graverfaciliteterne samt vores øvrige bygninger
  • Mindre vedligehold af maskiner
  • Varetage fællesindkøb for hele pastoratet
  • Varetage mindre administrative opgaver vedrørende kirkegården, når graver har ferie.

Vi har brug for

  • At du har kendskab til – evt. uddannelse indenfor – og interesse for det grønne område.
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • At du har kendskab til IT på brugerniveau
  • At du har ordenssans og er ansvarsbevidst

 

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med et godt samarbejde, hvor den enkeltes trivsel og arbejdsglæde vægtes højt
  • En fleksibel arbejdsplads med en høj grad af frihed til selv at disponere arbejdet i graverteamet.
  • Smukke kirkegårde, hvor folk nyder at komme og gøre ophold eller bare gå igennem
  • Tre sogne med engagerede mennesker, både i menigheden, menighedsrådet og personalegruppen
  • Et afvekslende arbejde, der i takt med årstiderne skaber de smukkeste omgivelser til glæde for alle

Ansættelsen sker ved GGB Menighedsråd. Gudbjerg, Gudme og Brudager sogne har 2881 indbyggere. Vi har en sognepræst, et graverteam med to gravere og 1-2 medhjælpere, to organister og to faste kirkesangere og en kordegn.

Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst for gravermedhjælper på landsbykirkegårde indgået mellem kirkeministeriet og Fagligt Fælles forbund (3f) Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til graver Dorthe Godske Pedersen tlf.:2447 2088 og Nina Kaae tlf.:2426 4059 og kontaktperson Anni Olsen tlf.:3033 8708 .

Ansøgning sendes til GGB menighedsråd på 7723fortrolig@sogn.dk

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 18.marts 2024 kl. 12.00 Ansættelsessamtaler forventer vi at afholde i uge 13.

Menighedsrådet forbeholder sig retten til at indhente referencer.

Læs mere om os på vores hjemmeside www.GGBKirker.dk

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed
  Gudbjerg-Gudme-Brudager Pastorat

Gudbjerg-Gudme-Brudager Menighedsråd. Kirkegade 19, 5884 Gudme. E-mail: 7723@sogn.dk. CVR nr.: 58411728. EAN/GLN nr.: 579 8000 845 886