02/07/2024 0 Kommentarer
Buen Camino!
Buen Camino!
# prædikener
Buen Camino!
EVANGELIET
Jesus sagde: »Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene. Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.«
PRÆDIKEN
En salme, som efterhånden har vundet indpas i vores sangtradition er den keltiske bortsendelsessalme ”Må din vej gå dig i møde”. Salmen bliver hyppigt anvendt i forbindelse med moderne pilgrimsvandring, som indenfor de sidste 30-40 år har fået en stor opblomstring. En længere pilgrimsvandring under fremmede himmelstrøg er en helt fantastisk oplevelse, fordi man på sådan en rejse møder en helt masse forskellige mennesker. Der knyttes bånd og fælles minder skabes. Det var i hvert fald min egen oplevelse, da jeg gik caminoen i Spanien. Jeg tog afsted alene, men meget hurtigt fandt jeg nogen at gå sammen med. Vi kom fra hvert vores sted i verden og dannede en mere eller mindre fast gruppe.
Det, som bandt os sammen, var den fælles udfordring, den lange vandring, vablerne, op – og nedturene, angsten for at der ikke ville være plads på herberget, glæden ved et velfortjent måltid og en god øl efter dagens vandring. Fællesskabet var båret af en stærk og umiddelbar tillid, men det var også uforpligtende. Alle gik i deres eget tempo. Ved afsked var det langt fra sikkert, om der ville blive et senere gensyn ude på ruten.
Derfor ønskede vi også altid hinanden en fortsat god vandring, når vores veje skiltes. Vi hilste af med et buen camino. Direkte oversat betyder det egentlig ”God vej” eller ”God sti”. Det var noget, som alle sagde til hinanden, og som sådan kan det godt virke en smule overfladisk, men det tror jeg egentlig ikke, at det var. Det kommer selvfølgelig an på i hvilken sammenhæng, det siges. Der er forskel på, om det er tjeneren på restauranten, der gerne vil tjene penge eller den person, som du har vandret med de sidste tre dage, der siger det.
Tages der afsked med en medvandrer vil ”Buen Camino-hilsenen ofte være ledsaget af nogle flere ord, måske et kram og et oprigtigt ønske om, at den videre vej må blive god – både på den konkrete pilgrimsrute, men også i det hele taget – på livets vej. Og det er lige præcis dette oprigtige ønske om en god videre vej gennem livet, som den keltiske bortsendelsessalme sætter ord på.
Der er nogen, der siger, at vi på en pilgrimsvandring gennemlever et helt menneskeliv i kompakt form. Det gør vi også i den forstand, at vi indenfor en afgrænset tidsramme stifter bekendtskab med mange sider af menneskelivet. Det er intensivt. I mødet med andre mennesker og fremmede kulturer bliver vi klogere på os selv, og på sådan en moderne pilgrimsvandring på ca. en måneds tid kan vi både opleve glæde, sorg, afsavn, skuffelse, mod, mismod, håb, tro, udholdenhed, venskab og kærlighed.
Idet vi omtaler pilgrimsvandringen som et menneskeliv i kompakt form, glemmer vi ofte en helt central ting, og det er, at pilgrimsvandringen oprindeligt ikke kun var en ferieform for den aktive livsnyder, der har ambitioner om at finde sig selv, mens han sidder i skyggen med et køligt glas rødvin. At være pilgrim var en barsk tilværelse, som ofte strakte sig over flere år, når man på sine bare fødder skulle bevæge sig fra Danmark og ned til de hellige byer i Sydeuropa og Mellemøsten. Middelalderens rejser fra A til B og hjem igen var forbundet med en stor fare for egen sikkerhed, men den har formentlig også givet anledning til en masse gode møder med andre mennesker, som efterfølgende har sat sine aftryk.
For sådan er det med os mennesker. I mødet med hinanden sætter vi aftryk, som lagrer sig i sind og tanker. Det gælder ikke mindst, når livet kommer nært, når glæden er på sit højeste, men også når sorgen fylder det hele. Her er det fuldstændig afgørende, at der bliver taget hånd om det. Blikket for den anden, omstillingsparatheden og omsorgen er væsentlige elementer, hvis mødet mellem mennesker skal lykkes og lagre sig som en god oplevelse.
Det gælder også, når vi som kirke møder menigheden på de almindelige søndage og på mærkedagene. I dette møde med menigheden er kirkesangeren og musikken ikke uden betydning. Hyrden kan have nok så meget blik og omsorg for sin menighed, men hvis ikke det forgrener sig til dem, der er omkring ham, kan det alt sammen være ligegyldigt. Vi har på den front været heldige her i GGB, og vi har i dag rigtig meget at sige tak for.
Blikket for den anden, omstillingsparatheden og omsorgen er også centrale omdrejningspunkter i evangeliet til i dag, hvor Jesus om sig selv siger, at han er den gode hyrde. Hvad det helt præcist betyder, at Jesus er den gode hyrde, virker dog en anelse uklart. Rollen som hyrde bliver defineret negativt. Jesus tager udgangspunkt i det, han bestemt ikke er. Jeg er, siger Jesus, bestemt ikke ligesom daglejeren, der er ligeglad med flokken og som flygter, når ulven kommer. Så langt så godt, men hvem er han så?
Til at besvare det spørgsmål må vi i gang med at bladre lidt i vores bibel, for evangeliet til i dag bygger videre på det gammeltestamentlige billede af Herren som hyrde. Vi kunne sige det på den måde, at Jesus i sin præsentation af sig selv har det gammeltestamentlige hyrdebillede som sin forudsætning. Han trækker på nogle forestillinger om Gud, som i hans samtid var alment kendte, og det er formentlig også en af årsagerne til, at han ikke udpensler det mere, end han gør. Alle ved, hvad han mener, når han om sig selv siger, at han er den gode hyrde. For os virker det måske en anelse uklart, hvad vi skal lægge i dette hyrdebillede, men vi kan blive klogere på det ved at læse i Ezekiels og Salmernes Bog.
I Ezekiels bog fortæller Herren, at han er hyrden, der vogter sine får og som udfrier dem fra mørke og modgang. Ligesom Jesus er Herren bestemt ikke ligeglad med fårene. De skal have de allerbedste forhold, og ingen er uundværlige. Bliver nogen væk, leder han ihærdigt efter dem. I frodige enge på Israels bjerge lader han dem lejre sig. De kvæstede bliver forbundet, de syge styrkes, de fede og stærke bliver passet på. Den gode hyrde har således blik for og omsorg for sin flok.
Et lignende motiv finder vi salme 23 i Det Gamle Testamente, hvor salmisten skriver, at Herren er vores hyrde. Salmisten gør det klart, at med Herren ved sin side lider han ingen nød. Han frygter intet, for Herren vil som den gode hyrde lede ham ad de rette stier, gennem mørkets dale og til sidst lade ham ligge i de grønne enge. Salmisten lægger vægt på, at Herren er en, som leder os på rette vej – også selvom vi nogle gange farer vild og ikke altid selv kan se, at vi faktisk er på vej i den rigtige retning.
Et andet sted i salmernes bog skriver salmisten om Herrens højre hånd, der holder ham fast og leder ham mod lyset og glæden. Dermed er vi tilbage ved den keltiske bortsendelsessalme, som var udgangspunktet for denne prædiken. For i den hedder det ”Indtil vi ses igen, må Gud holde, holde dig, i sin hånd”. Heri ligger både en bøn om, men også en tro på, at Kristus vil være den gode hyrde, som tager os ved sin hånd og leder os ad de rette stier til de grønne enge og til det sted, hvor vi skal være.
I den tro og i det håb vil jeg sige dig stor tak, Lizette for din lange og flotte indsats for vores pastorat. Jeg har som relativ ny præst her i området været utrolig glad for vores samarbejde, og de gode indspark, som du har bragt ind i det. Vi har gennem tiden haft gode samtaler og gode grin, som jeg har sat stor pris på, og du har altid haft ja-hatten på, når der var særlige ønsker til gudstjenester og kirkelige handlinger. Vi er nu ved at nå dertil, hvor vi skal tage afsked og det vil jeg gøre på bedste pilgrimsmanér ved at ønske for dig, at din vej må gå dig i møde og at vinden må være dig en ven! Buen Camino!
Amen.
Kommentarer